Foder fugle

Foder til alle slags fugle

Hos Dyrenes Butik kan du finde foder til stort set alle slags fugle. Vi har foder til undulater, nymfeparakit, dværgpapegøjer, zebrafinker og eksotiske fugle. Det er vigtigt, at fugle får det rigtige foder, da det er med til at bidrage til en glansfuld fjerdragt og et langt og sundt liv. Vi forhandler kun foder til fugle, som vi selv kan stå 100% inde for, og du kan derfor være sikker på, at din fugl får det bedste foder, når du handler i Dyrenes Butik. Vores dyrlæge har mange års erfaring i foder til alle slags fugle, og vi kan derfor altid hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvilket foder du skal vælge til netop din fugl.

 

Undulatfoder fyldt med vitaminer og mineraler

Hos Dyrenes Butik forhandler vi undulatfoder af mærket LoLo Pets. Du får her et undulatfoder, der er spækket med vitaminer og mineraler. Med et godt fodervalg til din undulat kan du være med til at forebygge mangelsymptomer hos fuglen. Undulater kan godt lide grøntsager og frugt, som gerne må fungere som tilbehør til en fornuftig kornblanding. Det er nemlig i kornblandingen, at undulaten får de næringsstoffer, den har brug for. Er du i tvivl om din undulats sundhed, er du altid velkommen til at kontakte vores dyrlæger.

 

Foder til nymfeparakit

En nymfeparakit er en lille kakadue, der stammer fra Australien, hvor den lever på tørre steppe- og ørkenområder, dog altid i nærheden af vand. Kakaduen tilhører papegøjearterne, og kan derfor genkendes på de særlige papegøje kendetegn, som det karakteristiske krumme næb. Det er vigtigt, at nymfeparakitten altid har adgang til frisk foder hele døgnet rundt. Det anbefales, at du fodrer din nymfeparakit med en grundkost i form af en parakitblanding, som er en speciel frøblanding, det kan eksempelvis være denne fra LoLo Pets. Grundkosten må gerne suppleres med lidt dagligt grønt som f.eks. mælkebøtter, spinat og frisk græs. Giv aldrig din nymfeparakit avokado eller kartofler, det kan være livstruende for den.

 

Er du i tvivl om, hvilket foder du skal vælge til din fugl, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 36 72 02 01 eller på mail netbutik@centrumdyrehospital.dk. Vores familiedyr er altid overladt til menneskers omsorg, både hvad angår pleje, sundhed og sygdom, og vi vil derfor gerne gøre det så nemt for dig som dyreejer, at finde det bedste til dit dyr.